Ændre åbningstider

For at ændre i restaurantens åbningstider for takeaway-bestillinger, gå til admin-området og vælg “Kapacitetsindstillinger”.
Her kan du redigere i en eksisterende åbningstid.

Kapacitetsperiode start er det tidspunkt, den første ordre kan bestilles.
Kapacitetsperiode slut er det tidspunkt, de sidste ordrer kan bestilles.

Timeslot er det interval, hvor max antal ordrer kan bestilles (indstilles i feltet nedenfor).
Max antal ordre pr. timeslot: Hvor mange antal ordrer, der kan bestilles indenfor den tidsramme, der er sat i “Timeslot”-feltet.
Hvis timeslot er sat til 15 minutter og max antal ordrer er sat til 5, så kan der i alt komme 5 ordrer i løbet af de 15 minutter.
Max point pr. timeslot.: Hvert produkt har et kapacitetspoint. En menu kan fx have 3 point, hvis der er både hovedret og dessert eller lign., eller en drikkevare kan have 0 kapacitetspoint, fordi det ikke tager tid at lave. Her kan man fx sætte 100 point. Det betyder, at der i løbet af de 15 minutter i timeslottet kan komme 5 ordrer a 20 point  ELLER 1 ordre a 100 point.

Min. tid inden perioden starter:Det antal timer/minutter, der mindst skal være INDEN hele kapacitetsperioden starter

Forsinkelse på ordrer svarer til den tid, det tager at tilberede ordrer generelt – hvis man har et produkt, der tager længere tid, kan man angive en specifik forsinkelse for det produkt under produktindstillinger.
Print tid i forvejen: Hvor lang tid før en ordre afhentes/leveres vil man have ordren printet.