Åbningstid og kapacitet

NemTakeAway har en unik måde at sørge for, at du ikke får flere bestillinger ind end hvad du kan nå at lave. Med kapacitetspoint kan du let angive, hvor meget mad, du kan nå at lave i et givet tidsrum.

Når vi opsætter dit menukort for dig, sætter vi dine retter til 1 point og dine drikkevarer og tilbehør til 0 point. Du kan ændre hvor mange point, dine retter tæller ved at redigere produktet på produktlisten.

Åbningstid og kapacitet er tæt forbundet i NemTakeAway, fordi systemet ikke kun skal vide, hvornår du har åbent, men hvor meget mad, du kan lave i løbet af den åbningstid.

Derfor det også under indstillinger > Åbningstider, vi finder kapacitetsopsætningen.

Her kan vi se hver dags åbningstid. Når der som her står en ugedag, så betyder det, at det gentages hver mandag, tirsdag osv.

Lad os bare trykke rediger ved mandag, så vi kan se, hvordan opsætningen hænger sammen.

I toppen af siden kan vi vælge om denne opsætning skal gælde for en specifik dato eller for en ugedag. Specifikke dato-opsætninger overskriver dagssætning, så har man fx både mandag og 8/3, så er det indstillingerne for 8/3, der gælder.

Næstefter har vi kapacitetsperiode start. Det er det første tidspunkt man kan afhente maden. Så hvis man fx åbner kl. 10, men man først kan have maden klar 10:15, så skal man skrive 10:15 her.

Kapacitetsperiode slut: Det er det tidspunkt, man lukker døren. Så hvis man fx vil have folk kan hente på dette tidspunkt, så skal man tilføje et ekstra timeslot.

Lad mig forklare hvad et timeslot er. Hvis vi lige tager bestillingssiden, som kunderne kommer ind på. Her kan man vælge sit tidspunkt, og det er på denne hver kvarter. Det er fordi, vores timeslot er 15 minutter. Hvis vi ændrer det til 10, så kan man hente hver 10 minutter. *viser dette*

POS timeslot: POS er der, hvor man kan indtaste ordrer, hvis man fx får ordrer pr. telefon eller ved at kunden fysisk går ind i restauranten. Her kan man have fx kortere intervaller end online, hvis man ønsker.

Max antal ordrer er det antal ordrer man kan nå at udlevere indenfor sit timeslot. Vores timeslot er 15 minutter, det vil sige, man kan lave 10 ordrer pr. kvarter – altså 40 i løbet af en time.

Det næste felt er max point pr. timeslot. Det bestemmer hvor mange retter, man kan nå at have klar indenfor sit timeslot – som i vores eksempel er 15 minutter. Det er antal retter i alt, ikke pr. ordre. Det vil sige, hvis jeg har maks 10 ordre i feltet ovenfor og maks 10 point, så kan jeg enten få 10 ordre på hvert 1 point eller 2 ordre på hver 5 point osv.

Herefter kommer minimum tid inden perioden starter. Den vil som regel hedde 00:00:00. Dette felt bruges, hvis man fx gerne vi have alle dagens ordrer mindst en time før restauranten åbner. Hvis vi fx skrev 01:00:00 i feltet, så ville vores gæster skulle bestille maden inden klokken 5 om måneden for at få den på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af dagen.

Forsinkelse på ordren er hvor lang tid det tager at lave maden. Så hvis det fx tager os 15 minutter at lave en pizza, så kan man skrive 00:15:00 her. Så vil kunden først kunne vælge et afhentningstidspunkt, der ligger mindst 15 minutter frem i tiden.

Det sidste felt er print tid i forvejen. Det er hvor lang tid før kapacitetsperiode start, ordren skal printes på bon. Normalt har man en firma-indstilling, der gælder generelt for alle åbningsdage, og derfor kan man lade denne være 00:00:00, så vil den bruge generel åbningstid.

Når man har oprettet alle ens åbningsdage, er man sådanset klar til at sælge i sin åbningsperiode.

Men hvis man vil have forskellige ordre og point-maks i løbet af dagen, kan man bruge funktionen planlæg timeslots.

Her kan man for hvert tidspunkt i løbet af dagen angive separate værdier i max ordre, afhentning, leverings ordre og point. De felter, man lader være tomme, vil blot bruge de indstillinger, vi lige har oprettet før.

 

Så fx kan vi begrænse antallet af leveringsordrer i tidsrummet 6-12, fordi vi ved, vi kun har en chauffør her, mens vi måske har 2 resten af dagen.

Derefter trykker vi gem, og nu vil man mellem 6 og 12 kun modtage op til 5 leveringsodrer, mens man efter 12 kan få op til 10 leveringsordrer. Det samlede antal ordre for alle timeslots er stadig 10, da vi ikke har ændret det.